Passioneret økofamilie
Hvem kunne ikke tænke sig at leve af sin passion? Tine drømte om at sælge økologiske og bæredygtige produkter online og bidrage til en mere grøn og bæredygtig verden med fokus på vores klima. En drøm, der for alvor startede i oktober 2017 med etableringen af webshoppen: økofamilien.dk.
Efter få måneder indgik hun et samarbejde med Generaxion, med formålet at udbrede budskabet om bæredygtig livsstil og de unikke produkter. Markedsføringen bestod i første omgang af synlighed på Google i form af SEO og Google Ads. Senere kom også Facebook til.
Bæredygtighed betaler sig
Da Generaxion startede op med Google Ads for Økofamilien.dk, skete der et kæmpe boost i salget fra den ene dag til den anden. Pludselig var der mindst tre pakker at sende afsted hver eneste dag og derfra var det en ren sneboldeffekt. Særligt da SEO-arbejdet også begyndte at give gode organiske placeringer.
Præcis et år efter etablering af webshoppen kunne Tine sige sit normale job op og arbejde med økofamilien.dk på fuldtid. I efteråret 2019 afsender Tine i gennemsnit 50 pakker dagligt – nogle dage endda helt op til 150! Hun har fået så travlt, at hun har en praktikant til at hjælpe, samt en ny medarbejder på vej. Og tallene understøtter det. Tines ROAS (“Return On Ad Spend” – altså hvor mange gange hun får pengene igen pr. annoncekrone hun bruger) er forbedret fra omkring 3 ved samarbejdets opstart, til et gennemsnit på 5 – og i august 2019 hele 7,46.
Der er ingen tvivl om at de gode resultater også er et produkt af det gensidige samarbejde, der er mellem Tine og konsulenterne hos Generaxion. Tine stoler på, at vi har bolden og gør de ting, vi skal, og samtidig lytter hun til vores råd til forbedringer og bidrager med alt, hvad hun kan. På den måde løfter vi markedsføringen sammen, og det er helt sikkert også derfor, at drømmen for alvor er gået i opfyldelse.
Tine når ud til flere og flere med budskabet om øget fokus på klimaet, og med hvert solgt produkt bidrager hun til en mere grøn og bæredygtig verden. Dét væksteventyr er vi faktisk utrolig stolte af at være en del af.
Samarbejdet med Generaxion betyder, at jeg kan fokusere på de ting, jeg synes er sjove. At finde nye og spændende plastfrie alternativer, at dele min viden på de sociale medier og at skrive blogindlæg og nyhedsbreve.
Tine Porse, Indehaver
1.460%stigning i omsætning pr. måned
70%gns. konverteringspris for Google Ads i 2019
5,0gennemsnitlig ROAS