GDPR, cookies og tracking – Webinar d. 8. juni – Er afholdt

GDPR, cookies og tracking

v. Peter Geil Larsen

📅 Dato: Tirsdag d. 8. juni 2021
⌚ Tidspunkt: Kl. 10:00 – 11:00
👨‍🏫 Niveau: GDPR kendskab er ikke nødvendigt
💰 Pris: Gratis

Webinaret er afholdt – Se optagelsen her:

Webinar om GDPR, cookies og tracking

Vi lever i en digital hverdag, hvor dataanalyser er et must, hvis du vil have succes online. Men hvad skal du gøre, når GDPR spænder ben for din datastrøm?

På dette webinar vil Senior Google Ads Specialist Peter Geil Larsen gå i dybden med de tiltag han bruger til hverdag, for at imødekomme GDPR reglerne, samtidig med stadig at kunne levere så meget data som muligt til sine kunder, via fx Google Analytics, Facebook Pixel, LinkedIn Insight Tag, HubSpot, Hotjar, osv.

De aktuelle GDPR / cookieregler vil kort blive gennemgået, og du vil se eksempler på både gyldige og ugyldige samtykkebokse. Peter vil også forklare, hvorfor selv større virksomheder og webshops spekulerer i ikke at være 100% compliant i forhold til cookiereglerne.

En løsning til fremover at kunne indsamle alt data 100% kan vi ikke love, men du vil efter webinaret have fået klargjort, hvilke fordele og ulemper der er mht GDPR, cookies og tracking af data. Og du vil have fået nogle af Peters best practise arbejdsmetoder, som illustrerer, hvordan du bedst muligt arbejder videre med det data du nu engang har tilgængeligt, trods mere og mere strikse cookieregler.

Webinaret henvender sig til dig, som arbejder med digital marketing i alle typer af virksomheder – store som små. Eller dig, som blot gerne vil blive klogere på området. Det er ikke en forudsætning at have kendskab til GDPR, men der vil dog blive brugt flere fagudtryk på webinaret.

Du kan stille spørgsmål under og efter selve webinaret, som varer ca 45 minutter. Derudover får du mulighed for at anmode om en efterfølgende 1:1 dialog med en digital strategi specialist hos Generaxion.

På webinaret vil du bl.a. lære følgende:

  • Hvorfor data i dine marketing systemer måske ikke er korrekte
  • Hvad Google Consent Mode er, og hvad det betyder for dig
  • Hvad konsekvensen er, hvis du ikke tilpasser din cookieløsning
  • Hvordan du skal indsamle og håndtere data i fremtiden

Oplægsholder: Peter Geil Larsen
Vært: Tobias Thaastrup-Leth
CMO: Simon Salomonsson

Disclaimer:
Bemærk at webinaret ikke må betragtes som IT juridisk rådgivning, men som information om den mest udbredte praksis på området.

Webinaret er afholdt – Tilmelding lukket