Rommel bliver en del af Generaxion Group

Vi er glade for at kunne annoncere, at det københavnske WordPress-bureau Rommel nu er en del af Generaxion. Og vi ser frem til at støtte Rommel-teamet i deres fortsatte vækstrejse ved at tilføre de nødvendige ressourcer.

Vi vil kunne endnu mere for vores kunder

Det har altid været ambitionen at kunne levere på alle vores kunders behov inden for digital strategi og markedsføring. En yderligere opgradering af kompetencepaletten med Rommels 15 års ekspertise inden for webudvikling og digitalt design er derfor en glædelig nyhed.

Vores nordiske vækstrejse kræver, at vi altid søger at udvide vores kompetencer, så vi fortsat kan levere ambitiøse resultater og projekter for vores kunder. Med opkøbet af Rommel tilføjer vi deres erfaring og evner indenfor digitalt design og WordPress til vores kompetencefelt. Det kommer til at styrke vores forretning. Af samme grund vil vi også fortsat afsøge markedet for nye, mulige samarbejdspartnere.

Allan Damborg, Group CEO

+300 websites i WordPress

Rommel er specialiseret i WordPress og shopsystemet WooCommerce og har mere end 300 digitale løsninger i kartoteket. Blandt andet Læger uden Grænser, DTU, CBS, VUC og Den Danske Naturfond. 

At vi i Generaxion ønsker at fokusere endnu mere på WordPress, skyldes en øget efterspørgsel på platformen og dens muligheder. Som det mest udbredte CMS i verden, har systemet både avancerede og brugervenlige features, vi gerne vil kunne tilbyde vores kunder. Og her kommer Rommels ekspertise og erfaring til at højne vores faglige niveau.

Jeg startede Rommel tilbage i 2016, fordi jeg så et behov i markedet for unikke og brugervenlige oplevelser på nettet. Et website bør løbende tilpasses og her er WordPress et godt og solidt værktøj for både redaktører og programmører. Med vores indtræden i Generaxion bliver vi en del af en stærk nordisk organisation, som udvider vores serviceområder til gavn for nuværende og kommende kunder.

Mikkel Rommelhoff, CEO Rommel

Flotte resultater og en stærk position

Rommel er et bureau, som har præsteret en stærk vækst. Med mere end en fordobling i vækst de seneste fire år har Rommel ikke bare opbygget en stærk position på det danske marked, teamet har også netop modtaget deres anden kåring som Gazelle-virksomhed. Stort tillykke!

Velkommen til Team-Rommel. Vi ser frem til at bygge digitale og kreative løsninger med jer fremadrettet.