Du får energi af at give kunderne den bedste oplevelse. Du kan med dit positive mindset mærkes gennem telefonen og struktur er en del af dit DNA.
Generaxion er en virksomhed med vokseværk. Derfor har vi brug for en ny kollega i vores Customer Care Center, hvis fornemmeste opgave er at sikre, at kunderne mærker vores nærvær.
Opgaverne
Som Customer Care Consultant bliver du ansvarlig for at onboarde vores nye kunder, så de kommer godt i gang med deres løsninger hos Generaxion. Herudover bliver opgaven, via en løbende og proaktiv kontakt, at yde professionel og imødekommende kundeservice til vores kunder.
Du bliver en del af en dynamisk afdeling, som brænder for vores kunder, og for at levere den bedste service. Det gør vi ved altid at have kunden og deres behov i fokus, samt altid være interesseret i at gøre det endnu bedre.
Dine opgaver kommer til at variere, men kommer til at indeholde en del opsøgende telefonopkald, så du skal være glad for at løfte røret og tale med kunder. Dine kompetencer vil løbende blive udviklet af din leder, dine kollegaer og Generaxions andre eksperter.
Om dig
Udover det åbenlyse – nemlig at du har nemt ved at levere en god service og at tale i telefon – forestiller vi os, at du kan sætte X ved følgende:
- Du er i dit rette element når du har en kunde i røret
- Du er ansvarsbevidst og ærekær omkring dine opgaver
- Du har et positivt mindset og har let til smil
- Du sætter en ære i at give kunder en god oplevelse
- Du kan arbejde selvstændigt, men synes også om at være i et team
- Du er selvstartende og proaktiv
- Struktur er dit mellemnavn
- Du har forståelse for online marketing og data
- Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav.
Din arbejdsglæde er vigtig for os
Derfor bestræber vi os hver dag på at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere. Fester, sociale arrangementer og en god flok smilende og sjove kolleger vil være en del af dagligdagen i Generaxion. Derudover får du:
- Erfarne og fagligt stærke kolleger, der ved hvad de laver
- Ansvar og mulighed for at udvikle både dig selv og afdelingen
- Et arbejdsmiljø, som vil udfordre og udvikle dig
- Frokostordning
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedssikring.
Om Generaxion
Vi breder os ud over Norden, med digitale marketingspecialister i Finland, Sverige og Danmark. Og med over 350 kollegaer, der konstant deler viden, udveksler ideer og skaber indsigter sammen, står vi stærkt.
Vores opgave er at hjælpe kunderne trygt igennem den digitale jungle, og med over 8.000 kunder i kartoteket, ved vi efterhånden godt, hvad der skal til.
Samtidig med at vi er ekstremt seriøse, er der altid plads til, at vi har det sjovt sammen. Sociale arrangementer er derfor en vigtig del af Generaxions DNA.
Lyder jobbet som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Stillingstype |
Fuldtid
|
---|---|
Mere information | Nicolaj Hansfort, nh@generaxion.dk, Telefon: 42448933 |