Praktikant hos Generaxion

Bliv praktikant hos Generaxion

Hos Generaxion vil vi give de nyeste og bedste digitale kandidater mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praktisk erfaring.


Vi bestræber os på at finde og udvikle dygtige praktikanter, som også har lysten til efterfølgende at blive hos os.

Derfor vægter vi vores praktikanter højt og gør en ære i at integrere dem i generationen.  

Vi vil være de bedste. Og når man vil være de bedste, må man også tage ansvar. Derfor skal vi bidrage med vores viden til uddannelsessystemet via vores praktikanter, der ender med at blive kompetente profiler inden for digital marketing.

Christian B. Andersen, Head of SEM 

Dit praktikforløb

Som praktikant hos Generaxion skal du ikke kunne det hele i forvejen. Men du skal have lysten til at lære og udvikle dig. Det har du muligheden for at gøre i en af vores forskellige praktikstillinger.  

Mentorordning

Vi vil gerne sikre os, at du har en stejl læringskurve og får mest mulig ud af din praktik. Derfor vil du være tilknyttet en mentor, som vil være din faste go-to-person. Du har naturligvis et helt hold af kollegaer, som altid er klar til at hjælpe, men din mentor har en klar føling med dig og din udvikling under hele forløbet. 

Praktikantdage

Du bliver en del af Generaxion, men også en del af et hold praktikanter, der har en unik mulighed for at spare med hinanden praktisk og faglig. Som gruppe får I indblik i hinandens hverdag og i løbet af praktikperioden, vil der være dage, hvor gruppen samles og har særlige fokusområder på dagsordenen. 

Udtalelser fra vores tidligere praktikanter

Malou, Social

“Her kommer man i praktik i en virksomhed, der virkelig forsøger at lukke dørene op for en. Det kunne jeg mærke, da jeg efter endt praktik fik lov til at fortsætte som studentermedhjælper og nu har fået en projektstilling. Det er fantastisk at være i en virksomhed, hvor de så vidt muligt prøver at møde ens ambitioner – man føler, at de kæmper for en og at ens karriere også har betydning for dem.” 


Britt, HR

“Jeg har oplevet en meget stor tillid fra mine kollegaer, til mig og mine evner. Min kompetencer bliver sat i spil samtidig med, at jeg bliver udfordret. På den gode måde. Jeg har bl.a. fået ansvar for vores trivselsundersøgelse og udviklingssamtaler, hvor jeg har udviklet på både format og fremgangsmåde. Det har helt sikkert givet mig en faglig og personlig tro på mig selv, som jeg ikke havde før.”

Caroline, Web Design

“Jeg blev supergodt modtaget. Atmosfæren i Generaxion er åben og social, hvilket gjorde det dejlig nemt hurtigt at falde til. Jeg designer og opsætter hjemmesider i WordPress ved brug af Divi og har fået ansvar for mine egne kunder. Det har gjort min oplevelse her meget lærerig. Jeg har ikke bare udviklet mine evner inden for webdesign, men også min kommunikation med kunder.”

Kenneth, SEO

”Jeg mærker, at min afdeling ser mig som en ligeværdig kollega og inddrager mig i fællesskabet og lytter til mine tanker og ideer. Jeg er blevet kastet ud i mange forskelligartede opgaver, hvor jeg oplever en stor tiltro til mine kompetencer og er blevet pålagt meget ansvar. Jeg har bl.a. fået ansvaret for at optimere på mange af kundernes hjemmesider og er kommet med løsningsforslag. Det har virkelig været et lærerigt forløb, hvor jeg både har udviklet mig personligt og fagligt.”

Bliv vores næste praktikant

Vi har mange forskellige afdelinger, som alle har et skrivebord mærket ”praktikant”.

Hvor du lander afhænger af din faglighed og passion. Hvis du synes, vi virker som et sted for dig – så er du garanteret også noget for os.