Xtracts: Oktober 2021

Den digitale verden bevæger sig hurtigt. Det kan derfor være svært at følge med i de mange nyheder inden for digital markedsføring og medier. Vi har samlet den sidste tids vigtigste nyheder for dig i oktobers udgave af Xtracts.

1. iOS 15 komplicerer digital marketing

En stor del af digital markedsføring afhænger af, at man kan modtage data fra brugeres online tilstedeværelse. Et voksende fokus på privatlivsindstillinger og databeskyttelse skaber dog til gengæld et vejbump i den proces. Vi har set det adskillige gange før, og nu ser vi det igen med Apple’s nyeste softwareopdatering til iPhones: iOS 15.

I denne omgang er det især e-mailmarkedsføring, som påvirkes af ændringen af styresystemet. Det drejer sig i grove træk om en begrænsning af muligheden for at se, hvorvidt brugere har åbnet en e-mail, samt sløring af IP-adressen. Vi har taget et nærmere kig på, hvordan man navigerer sig igennem iOS 15 – det kan du læse mere om her.

Kilde: Marketing Dive

2. Nye business tools fra LinkedIn

Imens hardwaregiganter spænder ben for etablerede markedsføringsprocesser, kommer LinkedIn virksomheder til undsætning med splinternye værktøjer. De vil blive udgivet gradvist i løbet af det næste kvartal. Så er der lidt at glæde sig til 👏

Bl.a. vil virksomheder nu få mulighed for at lave artikler; en feature, som personlige profiler har haft adgang til i længere tid. Derudover hopper LinkedIn også på Live Event bølgen, så man vil kunne planlægge og afholde streams via platformen.

Vi kigger spændt med.

Kilde: Falcon.io

3. TikTok rammer 1 milliard aktive brugere

Instagram ramte milepælen i 2018. Facebook gjorde det for længst. Og nu opnår videoplatformen TikTok en plads blandt giganterne med over en milliard aktive brugere 📈

Hvis man har fulgt lidt med på de sociale medier (eller blot scrollet igennem sin startside på Facebook), er det måske ikke nogen større overraskelse, at den kinesiske app med enormt viralt potentiale har nået så stort et antal brugere. Det er let fordøjeligt content, med videoer som ofte varer under et minut og en simpel men effektiv brugerflade.

Og selvom der stadig er mangler at finde ift. at udnytte platformen til digital markedsføring, er der allerede nu et solidt fundament, som er værd at overveje i sine fremtidige strategier.

Kilde: Social Media Today

4. Spotify tilslutter sig B2B-kampen

Musikstreaming virker måske ikke som den første branche, hvor B2B markedsføring ville finde sted. Ikke desto mindre har Spotify nu valgt at dykke ned i markedsføring til virksomheder med deres første globale B2B-kampagne, “All Ears on You” 🎵

I samarbejde med Neuro-Insight har Spotify undersøgt, hvordan musik og marketing mødes i en digital tidsalder: hvordan musikgenrer og podcasts producerer forskellige reaktioner i hjernen, hvor stort et engagement audio ads skaber, og mere til. Det er spændende data – og kan potentielt være med til at udvide digital markedsførings rækkevidde!

Kilde: Adweek

5. Facebook begrænser problematisk indhold

Er du træt af at læse såkaldte “clickbait”-artikler, som lokker med en fængende, overlagt vag og desværre misvisende overskrift? Eller posts, som kun er til for at lokke dig ind på reklamefyldte eller datakrævende websites? Hvis du nu sidder og nikker hektisk, så har vi godt nyt til dig: Facebook har det på samme måde.

Vores indsats for at mindske problematisk indhold i nyheder har rødder i vores engagement i at reagere på folks direkte feedback, motivere udgivere til at investere i indhold af høj kvalitet og fremme et trygt fællesskab.

Facebook

Verdens største sociale medie sætter nu ind mod indhold, som de vurderer “problematisk”. Det indebærer bl.a. clickbait, såkaldte “ad farms”, spamsider og indhold af for lav kvalitet. Det hele er baseret på feedback fra brugerbasen, og tiltagene skal bidrage til et bedre nyhedsfeed for selvsamme brugere.

Kilde: Social Media Today

Flere cases

Signe Damgaard Bolig
Vores arbejde

Signe Damgaard Bolig

Som mægler er det vigtigt at agere en solid støtte ved et boligsalg. Sælgerne skal altid føle sig vejledt og guidet til deres næste boligdrøm – og det budskab ønskede Signe Damgaard at få ud i sin nye brandfilm.

Barskab i tidløst design
Vores arbejde

Barskab i tidløst design

Runewood skaber originalt og tidsløst møbeldesign, der taler til den nordiske følelse, atmosfære og kultur. Med ordentligt håndværk og en unik sans for detaljen, har de luksusprodukter, du ikke finder andre steder.

Videocase: Allan Hansen Automobiler
Vores arbejde

Videocase: Allan Hansen Automobiler

Har du blot en lille smule interesse i eksklusive biler, er kendskab til Allan Hansen Automobiler i Daugård uundgåeligt.

Med 40 års erfaring i branchen, altid ca. 250 brugte biler i særklasse på lager og over 40.000 solgte biler, er Allan Hansen Automobiler en af Danmarks største bilforhandlere.

Kontakt

Vi er vilde med at skabe resultater. Og vi vil også rigtig gerne skabe dem for dig