Når kvalitet skal mærkes digitalt.
Falke Markiser er en danskejet familievirksomhed, der leverer kvalitetsmarkiser til både private og erhverv – med over 45 års erfaring i branchen.
Sammen har vi bygget et digitalt setup, der matcher håndværket: Kvalitet, sammenhæng og tydelig synlighed dér, hvor kunderne leder.
En håndværksdrevet familievirksomhed
Falke Markiser har siden 1979 produceret og forhandlet kvalitetsmarkiser til både private og erhverv fra deres showroom og systue i Køge. Forretningen står på et tydeligt fundament: dansk håndværk, europæiske kvalitetsmaterialer og rådgivning, der starter ved første henvendelse og slutter, når montagen er på plads.
Falke Markiser er specialister – ikke volumenleverandør. Og det stiller krav til, hvordan virksomheden møder kunden online.
Et digitalt udtryk på højde med produktet
Falke Markiser havde brug for en digital tilstedeværelse, der kunne afspejle virksomhedens position: en markisespecialist, der leverer skræddersyede løsninger frem for hyldevarer.
Det krævede et samlet greb om både synlighed, lead-generering og konvertering – og en visuel fortælling, der kunne bære brandet på tværs af kanaler.

Resultater fra samarbejdet
Google Ads – 2025 vs. 2026:
+61%konverteringsrate fra annoncerne
+49%bookede møder ved kun 4% højere spend
SEO – 2025 vs. 2026:
+100%flere søgeord i top 3 på Google
+440%visninger af relevante landingpages
Meta Ads – 2025 vs. 2026
+400%leads fra annoncering på Facebook og Instagram
Det digitale vindue
Websitet for Falke Markiser skal fungere som mere end blot et udstillingsvindue – en brugervenlig helhedsoplevelse, hvor de kvalitetsbevidste kunder inviteres helt indenfor i en verden af skræddersyede solafskærmningsløsninger. Generaxions tilgang i designprocessen har derfor været at bringe trygheden ved god service, kvaliteten af håndværket og ikke mindst glæden ved smukke markiser helt i fokus.

Content & branding
Generaxion har udviklet content, der indkapsler præcis dét, Falke Markiser står for: at levere løsninger, ikke bare produkter – i allerhøjeste kvalitet.