SkinSense

What we did: Affiliate, Google Ads, SoMe Ads, Website

Da Generaxion startede samarbejdet med hudspecialisterne hos SkinSense i slutningen af 2019, var deres webshop ikke i højsædet. I stedet var den blot en mindre del af deres samlede forretning, hvis primære fokus var deres klinik i Herning, hvor de tilbød behandlinger og udvalgte varer.

Fra lokal klinik til ambitiøs webshop

Ambitionerne om at vækste deres webshop som platform var dog til stede. De havde tanker om at udvide deres produktsalg på et landsdækkende plan – og det så vi et stort potentiale i. Deres ekspertise og viden om hudprodukter og effektiv hudbehandling kunne give en både anderledes og effektiv købsoplevelse. Vi lagde derfor ud med Google Ads – og det tog hurtigt fart.

Strategisk arbejde, som giver resultater

Efter indledende dialog med SkinSense blev fokus lagt på Shopping Ads og på en konkurrencedygtig prisnedsættelse af udvalgte nøglebrands. Takket være de beslutninger steg deres konverteringsrater og ROAS markant på ganske kort tid. SkinSense’ online omsætning kunne nu for alvor skaleres, bl.a. gennem en gradvis og kontrolleret øgning af deres budget.

Sortimentet blev også udvidet, med brands udvalgt på baggrund af både hudspecialisternes kompetencer inden for feltet og søgeordsanalyse. Og i det første år af Google Ads-samarbejdet kunne vi allerede se resultater. Der kunne derfor nu sættes ild til flere marketingkanaler.

SoMe-ads og en ny webshop

Med en løbende tilkobling af flere marketingkanaler, har SkinSense kunne vækste yderligere, takket være den synergieffekt, der skabes via samarbejdet mellem flere platforme. Nu kunne deres Google-annoncer understøttes af de nye Facebook og Instagram Ads – og omvendt.

De nye annoncer på Facebook og Instagram satte væksthastigheden op, med forskellige kampagner, som bl.a. udnyttede Facebook Pixel-data til at sikre ufuldførte salg. Og til trods for, at iOS 14 og 15 udgjorde en udfordring ift. tracking via Facebook, resulterede tiltagene alligevel i en markant udvikling.

I midten af 2021 lancerede SkinSense, i samarbejde med os, deres nye webshop, som kun har sat yderligere skub på resultaterne. Og de fælles ambitioner om at skrue endnu højere op for væksten på deres online omsætning fortsætter med at stige – også ind i 2022.

Vi vidste, at det var en ambitiøs plan at satse stort på vores webshop og på online annoncer. Men vi var ikke i tvivl om potentialet ved at udvide vores rækkevidde. Sammen med Generaxion fik vi skruet vores digitale markedsføring op på et niveau, som gav betydelige resultater allerede i begyndelsen af samarbejdet. De forstod vores ønsker og visionen bag SkinSense, hvilket lagde fundamentet for en god og effektiv proces.

Vicki Dupont, Skinsense

Resultater på webshop

465 %Stigning i online omsætning fra 2020 til 2021

146 %Stigning i konverteringsrate

57 %Stigning i ROAS

Lad os snakke

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.