Kosmetisk kirurgi er en udfordrende branche at annoncere i. Platforme er restriktive, konkurrencen er hård, og den potentielle patient stiller høje krav til troværdighed. Det er den virkelighed, Lift Clinic og Generaxion er gået ind i samarbejdet med. Og det er den virkelighed, vi siden har skabt resultater i.
Et privathospital med høje ambitioner
Med klinikker i Aarhus, København og Esbjerg er Lift Clinic et af Danmarks førende privathospitaler inden for kosmetisk kirurgi – grundlagt af to af landets mest erfarne kosmetiske kirurger.
Derfor var målet klart: Mere synlighed og flere bookinger.
Stabilitet. Vækst. Resultater.
Før vi kunne skalere, skulle vi sikre fundamentet. Generaxion har stabiliseret Lift Clinics annoncekonti på Google og Meta og sikret, at annoncerne forbliver aktive til trods for platformsrestriktioner.
Plastikkirurgi er et kostbart annoncemarked, hvilket stiller skarpe krav til konvertering. Compliance, målrettet Paid Search og Paid Social-annoncering samt løbende SEO-optimering har derfor været forudsætningen for de resultater, Lift Clinic står med i dag.
Performance, der kan mærkes på bundlinjen
Resultaterne af strategisk digital marketing skal kunne ses på bundlinjen. Generaxions specialister har løbende optimeret Lift Clinics performance på tværs af SEO, Paid Search og Paid Social.
Samarbejdet har skabt stor vækst i Lift Clinics digitale resultater. Annoncekontiene er stabiliserede, den organiske synlighed er forbedret, og konverteringsraten er løftet.
Paid Search (2026 sammenlignet med 2025):
+79%stigning i impressions
+164%flere konverteringer
SEO (2026 sammenlignet med 2025):
+130%flere søgeord i top 3
+92%stigning i organisk trafik til brystkirurgi kategorier
Paid Social (2026 sammenlignet med 2025):
+295%vækst i bookinger
-27,5%fald i pris pr. booking
Meta Ads spend er skaleret med 186%, men vi ser samtidig en større vækst på antallet af bookinger og et fald i pris pr. booking.
Content til annoncering
Kosmetisk kirurgi er ikke en impulsbeslutning, men et valg, der kræver tillid – og tilliden skal skabes længe før en eventuel booking. Med udgangspunkt i Lift Clinics egne optagelser har Generaxion produceret content til Meta-annoncering, der blandt andet skal bidrage til at skabe tryghed og tillid hos potentielle kunder.
Vi opererer i en branche, hvor annoncering er udfordrende, og tillid er altafgørende for at skabe konverteringer. Det kræver en samarbejdspartner, der forstår både markedet og de begrænsninger, der følger med. Generaxion har leveret netop det. De har ikke bare øget vores synlighed – de har bidraget til målbare resultater. Vi oplever i dag væsentligt flere bookinger, samtidig med at vores pris pr. booking er reduceret. Det er ikke kun noget, vi ser i rapporter – det er noget, vi mærker i vores forretning hver eneste dag.
Christian Sneistrup, Lift Clinic