Clubhouse: audio-only er kommet for at blive

Vi behøver næppe at give en større introduktion til det eksklusive lydmedie Clubhouse.
Den sociale platform, som kun kan tilgås via invitation, har, med sine audio-only chat rooms og besøg af personligheder som bl.a. Elon Musk og Mark Zuckerberg, i sandhed taget verden med storm.
Og imens mediegiganter som Facebook, Twitter og Spotify løber i fuld fart for at få en fod ind i markedet for lydbaseret SoMe, kan man med rette spørge undrende: hvordan formåede en af de mest minimalistiske platforme, internettet længe har set, at stjæle rampelyset på næsten ingen tid?

No lights, no camera – action

Opskriften, som platformen Clubhouse er skabt efter, er uden tvivl af en unik karakter: intet visuelt indhold, ingen tekstbaseret chat – kun samtaler og ideudveksling igennem god, gammeldags tale. Læg dertil, at adgang til Clubhouse er begrænset til folk, som har modtaget en invitation fra en eksisterende bruger, og så har du et socialt medie, som ikke minder om noget, vi ellers er vant til på daglig basis.  

Og det er disse begrænsninger som udgør Clubhouse’ styrker. Når der er et eksklusivt fokus på lyd, som værende den eneste sans i spil, fjerner man alt pynten; man skræller indholdet helt ind til kernen, indtil det, som er tilbage, kun er det reelle indhold. Det skaber et krav om skærpet opmærksomhed fra lytterne, som alt i alt resulterer i en mere aktiverende og intim SoMe-oplevelse: det hele foregår in real-time.

It’s a place to meet with friends and with new people around the world – to tell stories, ask questions, debate, learn, and have impromptu conversations on thousands of different topics.

Paul Davison og Rohan Seth, Clubhouse

Fra radio til podcasts

Clubhouse fandt tilsyneladende opskriften på SoMe-succes: et medie, som tager afstand til det visuelle fokus, som de gængse sociale medier har haft næsten siden deres fødsel. En form for midlertidig ligegyldiggørelse af de hvert år større og flottere skærme på markedet, som et direkte modspil til de trends, der har været inden for medieudviklingen i årtier. Og det er en tendens, som strækker sig langt ud over Clubhouse.

Hvis man bare har tilbragt et øjeblik på en platform som Spotify, eller fulgt med i litteraturens verden, bliver man hurtigt klar over, at lydbaseret underholdning som podcasts og lydbøger har taget markedet med storm. Hvad der engang var det indhold, vores radio i bilen afspillede på køreturen mellem hjem og arbejde, er nu blevet til et medie, vi kan have med i ørerne, uanset hvor vi går hen.

Faktisk har podcasts vundet så stort indpas i den generelle medieverden, at der findes et væld af dedikerede platforme til at browse og abonnere på podcasts, og mange applikationer, som før var dedikeret til afspilning af musik, har nu en separat kategori til lydprogrammerne. True crime, debatter, vidensdeling – genrerne bliver kun flere, i takt med, at podcasts udvikler sig til at blive én af de dominerende formater indenfor digitale medier. Og det er måske ingen overraskelse.

Autentisk underholdning på farten

Lydbaserede medier har fundamentalt nogle fordele, som medier med fokus på visuelle elementer ganske enkelt ikke besidder. Muligheden for at få en podcast i ørerne, alt imens man går en tur, kører bil, ligger på stranden eller står i toget, gør audio-only til en drøm i den aktive hverdag. Med kun én enkelt stimuleret sans, hørelsen, tillader det også, at man kan foretage sig andet på samme tid.

Manglen på “hjælpemidler” i form af billeder, tekst eller video giver også en helt anden følelse af autentiskhed. I langt de fleste tilfælde har podcasten intet andet at støtte sig på end værterne og deres stemmer, og den brede mur imellem taler og lytter bliver dermed drastisk formindsket. Der er mindre at gemme sig bag: ørerne er rettet mod én, og det handler om at holde lytternes opmærksomhed fastlåst, udelukkende med ord.

Imitation er den ærligste form for smiger

Når man tager fordelene ved audio-only medier som podcasts og lydbøger i betragtning, er det måske slet ingen overraskelse, at Clubhouse opnåede så høj en grad af popularitet på så kort tid. Ved at sammensmelte de interaktive elementer kendt fra sociale medier, med lydbaserede mediers tilgængelighed og autentiske natur, fik internettet en platform, som følger samtlige udviklinger på tværs af medier for at appellere til den størst mulige gruppe

At mediegiganter som Facebook og Twitter har sat sig for at gengive formatet i forlængelse af deres egne, allerede enorme platforme, virker næsten kun naturligt. Det er da heller ikke første gang, at de siddende præsidenter af SoMe observerer popularitet hos en konkurrerende platform og ønsker at kopiere konceptet: tænk blot på Snapchat’s stories, som nu er en integreret del af Facebook’s platform.

Er Clubhouse kun begyndelsen?

At inkorporere en 100 % lydbaseret idé på nogle af verdens største brugerplatforme er måske endda et endnu smartere træk end de førnævnte stories. Mere eller mindre alle sociale medier som vi kender til, er afhængige af, som minimum, folks visuelle opmærksomhed, hvilket “begrænser dem” til situationer, hvor folk ikke skal tage øjnene væk fra noget vigtigere.

Og selvom disse situationer muligvis stadig er færre end omvendt, bliver de, i en verden hvor faktorer som globalisering og krav om omstillingsparathed gør livet mere og mere dynamisk, sikkert hyppigere at spotte i løbet af dagligdagens faste rutiner.

Hvis man skal gå på Clubhouse’ enorme popularitet, er der i hvert fald noget der tyder på, at audio-only formatet er kommet for at blive.