Det Digitale Sommerhæfte 2022: digital marketing i rejsestørrelse

Hold offline sommer med Det Digitale Sommerhæfte: tips, tricks og guides inden for digital marketing. Tilsat de rette sommerlige elementer, så feriestemningen forstærkes (husk kuglepennen).

Alt sammen i printbart format og klar til weekendens strandtur.

Har du stadig plads i tasken?

Det håber vi. Ellers er det her stadig ret nemt at pakke ned.

Igen i år står vi klar med Det Digitale Sommerhæfte: en samling af vores favoritartikler fra det seneste år – og lidt mere til. Genbesøg emner som POEM marketing og kunderejsen, få tips til din copywriting og test din faglige viden i vores X&TVÆRS (for hvad er et sommerhæfte uden et krydsord?).

Det hele samlet i én sommerpakke. Printbart. Immunt overfor manglende internetforbindelse. Og den perfekte ledsager til strandstolen eller den halvvarme togtur over Storebælt.

For budskabet er klart fra os: hold ferie. Offline. Sæt telefonen på flytilstand og lad computeren blive derhjemme. Det kan for mange være svært, når sommeren i forvejen er en tid, hvor det går stærkt. Men en offline sommer er sundt for os alle.

Så vi ønsker dig en rigtig god læselyst.
Og selvfølgelig en fantastisk sommer.

Læs sommerhæftet her

(Tryk på “Fuldskærm” nederst til højre for den bedste læseoplevelse)