Project Manager – Creative Studio

Kreativ projektstyring

Til et barselsvikariat søger vi en selvkørende Project Manager til vores kreative afdeling med sort bælte i kundedialog, projektstyring og koordinering. Du sætter en dyd i, at dine projekter når hele vejen hen til målstregen – og gerne et stykke over. Du sikrer, at vores kunder og samarbejdspartnere får en fremragende oplevelse med Generaxion og Creative Studio.  

Hvis det er dig, så vil vi meget gerne høre fra dig med det samme.  

Om arbejdet

Som Project Manager i Creative Studio er du en del af vores kreative afdeling, der skriver, udvikler, animerer og producerer en bred vifte af film-, animations-, design- og content opgaver. Vi arbejder også med brand udvikling og visuelle identiteter. Du bliver bindeled mellem vores kolleger, kreative og tekniske, og vores kunder. Dine nærmeste kolleger bliver designere, animatorer, fotografer, klippere, strateger, digitale specialister, tekstforfattere, mm.  

Opgavepaletten byder bl.a. på:

  • Opstarte, planlægge og sikre fremdrift på film-, animations- og designprojekter 
  • Skabe struktur i hverdagen og sikre tids- og ressourcestyring på opgaverne  
  • Sikre kundens tilfredshed og tryghed omkring køb af Creative projekter  
  • Produktionsplanlægge produktioner indenfor film og animation – samt deltage på udvalgte live action optagelser  
  • Koordinere med eksterne leverandører og samarbejdspartnere – primært indenfor post-production.  

Se tidligere projekter her: https://cs.generaxion.dk.

Om dig

  1. Du er kommunikativt stærk og har erfaring med kundedialog  
  2. Du har kendskab til projektstyring eller produktionsledelse – måske fra produktionsselskab eller bureau 
  3. Du har erfaring med arbejdet i film- og/eller bureauverdenen 
  4. Du har røntgenblik på processer og fremragende koordineringsevner 
  5. Du er selvstændig og arbejder med en naturlig positiv autoritet 
  6. Du er positiv og bidrager socialt til vores team  
  7. Du er en haj i Office – og et lettere kendskab til Adobe pakken vil være en fordel.

Om Generaxion

Creative Studio er et hurtigt voksende og award winning team i vores digitale og kreative bureaugruppe med +400 kolleger og 11 kontorer i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. Sammenhold, ambitioner, sociale arrangementer og en god flok smilende og sjove kolleger vil være en del af dagligdagen i Generaxion. Derudover kan du regne med: 

  • Erfarne og fagligt stærke kolleger, der ved, hvad de laver 
  • Ansvar og gode karrieremuligheder 
  • Et arbejdsmiljø, som vil udfordre og udvikle dig 
  • Fleksibilitet i arbejdet 
  • Madordning 
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedssikring 

Ansøgning

Fortæl os, hvem du er og hvad driver dig. Stillingen er et barselsvikariat – men for den rette kandidat kan der blive mulighed for en fastansættelse efterfølgende. 

Ansøgningsfristen er mandag d. 12. maj.
Vi vurderer ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål kan du kontakte:

Mads Jakobsen, Head of Creative Studio 
60468097 / mads@generaxion.dk