Xtracts: August 2022

Velkommen tilbage fra ferien. Formentlig, i hvert fald. De daglige strandture er for de fleste slut og den digitale verden har sluppet håndbremsen. Netflix bevæger sig tættere på annonceverdenen, Facebook ændrer markant i feedet - og kampen mod billedmanipulation skrues op. Der er meget at se til i denne måneds udgave af Xtracts, vores digitale nyhedsoversigt.

1. Et skridt tættere på annoncer på Netflix…

… og så er det endda takket være ingen ringere end Microsoft.

Tilbage i april offentliggjorde Netflix, at de ville introducere forskellige typer af abonnementer til deres streaming service. Ét af disse abonnementer kommer til at være annoncestøttet – og dermed billigere end deres nuværende (og senere også deres Premium-abonnement). Dette skal Microsoft hjælpe med.

Microsoft has the proven ability to support all our advertising needs as we work together to build a new ad-supported offering. More importantly, Microsoft offered the flexibility to innovate over time on both the technology and sales side, as well as strong privacy protections for our members. 

Greg Peters (Chief Operating Officer and Chief Product Officer, Netflix)

At Netflix officielt træder ind i universet af annonceplatforme har stort potentiale for fremtidens marketingstrategier. Det er endnu uvist, hvornår Netflix har planer om at udrulle det annoncestøttede abonnement, med integrationen af Microsoft som partner antyder, at det er ikke så langt væk længere.

Kilde: Netflix

2. Betydelig ændring i Facebooks feed på vej

Er du træt af ikke at kunne finde opslag fra dem, du følger, imellem virvaret af forslået indhold fra Facebooks algoritme?

Det er du garanteret ikke den eneste, der er. Og nu kommer Meta måske med en redning (af en slags). Som ethvert andet socialt medie på planeten tager Facebook nemlig en side ud af TikToks bog og deler feedet op i to: et feed med indhold fra venner, familie, fulgte sider, m.m., og et “Home”-feed med forslået indhold.

Sidstnævnte feeds formål er dermed at præsentere dig for engagerende indhold – og en stor del af dette vil være videocontent, fortæller Facebook selv. Og på samme tid slipper du for at gå glip af seneste nyt fra dine yndlingssider.

Kilde: Social Media Today

3. Stort antal Instagram-videoer bliver til Reels

Hvis du poster en video på under 90 sekunder på din Instagram-konto, så er der en chance for, at den bliver set af flere mennesker end sædvanligt. Helt uden, at du aktivt skal gøre noget anderledes.

Instagram konverterer nemlig alle disse videoer til Reels, deres TikTok-lignende format. Reels bliver vist algoritmisk i et separat feed – og det betyder, at dine videoer kan finde nyt publikum helt automatisk. Modtageren vil, som på TikTok, kunne interagere med videoen ved f.eks. at “remixe” den og videredele den.

Tiltaget kommer hånd i hånd med Facebooks opdeling af feedet, som også tog inspiration fra TikTok. Og kan på mange måder ses som en fusion mellem adfærden fra traditionelle sociale medier og funktioner fra de nyere underholdsningsplatforme.

Kilde: The Verge

4. Regeringen rykker ind mod billedmanipulation

Én af de længstvarende kampe på de sociale medier er muligvis den imod manipulerede billeder. Lidt for muskuløse kroppe, lidt for markerede kindben og lidt for hvide tænder. Det kan især påvirke børn og unges selvbillede, når de sammenligner sig selv med den retoucherede virkelighed, de møder, når de åbner Instagram.

Derfor vil Danmarks erhvervsminister Simon Kollerup (S) indføre en obligatorisk mærkningsordning, som medfører, at manipulerede reklamebilleder – uanset medie og platform – skal mærkeres som værende retoucheret. Og reglen skal gælde for både virksomheder såvel som influencere.

Det er stadig et lovudkast, og det er endnu uvist, om (og hvis ja, hvornår) det vil blive til virkelighed. Men Norge har per 1. juli haft samme lovgivning, så det er ikke så fjern en tanke.

Kilde: Mediet Markedsføring

5. Cookies bliver på Chrome noget tid endnu

I februar (for nøjagtig et halvt år siden, helt præcist) nævnte vi i Xtracts, at Google var i færd med at erstatte cookies på deres browser Chrome med såkaldte Topics. Formålet var/er at opbevare mindre data i kortere tid – et tiltag tydeligt i tråd med det øgede fokus på online privatlivssikkerhed. Og cookies stod til at blive udfaset i anden halvdel af 2023.

Nu er planen ændret en smule. Google sigter nu i stedet efter anden halvdel af 2024, altså et år efter deres sidste udmelding. Planen var helt oprindeligt, at cookies skulle udfases i år, så det er anden gang, at indførslen af Topics udskydes.

Google fortæller, at forsinkelsen skyldes et øget behov for fortsat at evaluere og teste på teknologien, inden den implementeres på tværs af millioner af brugeres computere. Og vi stemmer i kor: hellere gøre det rigtigt fra starten.

Kilde: Tech Crunch