Ved du, om dit indhold overhovedet bliver set?

Content marketing er en af tidens vigtigste marketingdiscipliner. At skabe digitalt indhold, dine følgere kan resonere med og finde værdi i, kan være uundværlig støtte til din performance marketing (leads, konverteringer, osv.). Det hjælper med at holde din virksomhed top-of-mind og forrest i feltet. Blog posts, e-bøger, infografikker, podcasts, film og mere.

Men hvad hvis ingen ser det?

Der er stor konkurrence om brugernes online opmærksomhed: der bliver valgt mere fra end til. Så at vinde den kamp handler ikke kun om have værdifuldt content af høj kvalitet – det handler også om at have den rette promotion strategi, så indholdet ikke bliver slugt af algoritmerne.

Godt content uden strategi kan i sidste ende være spild af tid. Vi har derfor samlet 7 tips til, hvordan du udgiver dit content strategisk og sikrer, at det i sidste ende bliver set – og at det bliver set af de rigtige.

7 tips til din contentpromotion strategi i 2023

1.

PAID PROMOTION

Annoncering er den mest benyttede, og nok mest oplagte, genvej til et større publikum til dit content. Platforme som Facebook, Google, Instagram og LinkedIn har alle integrerede og dybdegående annoncesystemer, som kan give dig præcis målretning. På den måde bliver dit content ikke bare set – men også af de rigtige mennesker.

Husk dog, at bruge annoncekronerne rigtigt. Der er mange parametre at skrue på, og drejer man knapperne forkert, risikerer man stadig at være usynlig for sin målgruppe. Du kan guides, tips og inspiration til strategisk markedsføring på sociale medier inde på vores blog.

2.

E-MAIL MARKETING

E-mail markedsføring er en af de ting, der ikke lader til at dø ud. På nogen måde. Faktisk er det stadig et af de mest effektive værktøjer, du har til rådighed, når et budskab skal ud. Derfor bør din e-mail marketing også gå i armkrog med dit content.

En oplagt måde at gøre det på er igennem nyhedsbreve, hvor du kan inkludere alt fra en vifte at nyligt indhold, til blot et enkelt blog-post. Og hvis du får etableret en stor liste modtagere, så er der altså stor rækkevidde at hente her for din contentmarketing.

3.

SOCIALE MEDIER

Det virker næsten for åbenlyst at sige, at dine sociale kanaler er et oplagt sted at dele content. Måske er det i forvejen den primære måde, du skaber opmærksomhed omkring dit indhold og dit brand. Derfor er rådet her i stedet: gør det med strategi.

Sociale medier er mere end bare deling. Der er spilleregler, man skal kende til på hver platform, og forskellige formater, der egner sig bedst forskellige steder. Sørg derfor at dele dit content på en måde, som resonerer lige nøjagtig med den specifikke platforms publikum.

Du finder inspiration til netop det i vores artikel om sociale medier i 2023.
Og så kan du downloade vores guide til SoMe billedformater.

4.

SEO, SEO, SEO

Internettets hellige gral, når det kommer til content promotion. Google er det første sted, de fleste kigger, når de leder efter specifikke former for content. Derfor er det alfa og omega, at din virksomhed dukker op her, når de relevante søgeord bliver tastet.

Gennemført on-page SEO kræver forståelse for bl.a. søgeordsanalyse, metadata og search intent, så det kommer langt fra af sig selv. Men en god start er at tænke over, hvilke keywords, der er relevante for indholdets centrale emne og sikre sig, at de keywords er implementeret i beskrivelser.

5.

NETVÆRK

Jungletrommerne virker også digitalt, ofte beskrevet under paraply-begrebet Earned Media (se vores artikel om selvsamme emne her). Det er endda måske en af de mest effektive veje til content synlighed, da der er et element af troværdighed, når f.eks. en kollega eller en partner vælger at dele din virksomheds indhold.

Det nemmeste, du kan gøre her, er ganske enkelt at opfordre alle i din virksomhed til at dele jeres indhold med deres netværk på f.eks. LinkedIn, Instagram eller Facebook. Det er en hurtig måde at skabe opmærksomhed fra starten. Derudover er det vigtigt at huske at tagge relevante kolleger, partnere, bidragsydere, osv. – så kommer der fart på algoritmen.

6.

MULIGT SAMARBEJDE

Nu bliver det så en anelse sværere at planlægge og “lige hurtigt ordne”. Her er der nemlig tale om muligheden for at bytte noget opmærksomhed med nogle andre, f.eks. via nyhedsbrev-features, posts på sociale medier eller endda samarbejde med en influencer.

Samarbejde på tværs af virksomheder og brands har vist sig at være en utroligt effektiv strategi – men den kræver også, at man finder de rigtige samarbejdspartnere. Ideelt handler det om at finde en partner, der ikke er i direkte konkurrence – men som har en følgerbase, der passer til det kundesegment, du stræber efter.

7.

REPURPOSE

Her er kilden til at udnytte dit content mest muligt – og til altid at have noget ved hånden: repurposing. Næsten alt tænkeligt content kan genbruges, enten i samme form eller med en ny klat maling. Det har trods alt taget lang tid at lave det blogindlæg, så du kan lige så godt få så meget som muligt ud af det.

En guide kan laves om til en infografik, en brandfilm kan sagtens deles igennem et halvt års tid senere, et whitepaper kan få en 2023-opdatering og sendes ud i en ny version – mulighederne er mange. Det vigtigste er at tænke aktivt over, hvad hvert stykke indholds reelle potentiale i virkeligheden.

Dit kvalitetsindhold fortjener at blive set. Derfor er en contentpromotion strategi en nødvendighed i et tætbefolket digitalt marked.

Nu har du 7 tips, du kan bruge til at danne fundamentet i den strategi – men herefter handle det om at holde fast i den. Og om at måle løbende, så du kan holde øje med, hvad der virker og ikke virker for din virksomhed.

Vi har hjulpet hundredvis af ambitiøse kunder med at opnå større digital synlighed – og vi vil også gerne hjælpe dig. hvad end det er gennem SoMe, e-mail marketing, webdesign eller filmproduktioner.