Der er fuld fart på e-handel i 2021

- og der er noget, som tyder på, at det fortsætter sådan efter genåbningen. Coronakrisen har i den grad bidraget til, at onlinehandlen er steget til vejrs herhjemme. Hvis man vil med på den bølge i det kommende halvår, handler det om at have tungen lige i munden.

Onlineforbruget vækster med 26 %

93,8 milliarder kroner. Det er et svimlende højt tal, men ikke desto mindre er det, hvad onlineforbruget ligger på i Danmark efter kun et halvt år. Indkøb via webshops på tværs af den danske digitale sfære har oplevet en vækst på samlet set 26 % i løbet af det første halvår af 2021 – og det er en del.

År nr. 2 med pandemi og nedlukning har øjensynligt sat sine spor i vores indkøbsvaner.

Det mest interessante ved dette tal er måske endda, at rejseindustrien ikke længere udgør en stor del af dette beløb. Tværtimod. Imens webshops af alskens art, lige fra dagligvarer til elektronik, har oplevet stor fremgang under krisen, har de jordbundne fly ikke kunne tage mange steder hen.

Rejsebranchen er faktisk gået fra at udgøre 25 % af det danske e-handelsforbrug til kun 5 %. Og når man sammenligner det fald med det enormt høje tal nævnt i starten, finder man et endnu stærkere vidnesbyrd om den enorme vækst, som dansk e-handel har oplevet.

Det lader dog heldigvis til, at vi kan rejse igen nu.

Kilde: Dansk Erhverv

Sådan rider du med på bølgen

Der er meget, som tyder på, at onlineforbruget ikke har tænkt sig at falde det næste stykke tid. Vi går altså højst sandsynligt et vigtigt efterår for e-handel i møde. Hvis man vil drage nytte af den udvikling, handler det om at have sin digitale markedsføring på plads.

Efteråret (og en god del af vinteren) er i forvejen en vigtig tid for online handel pga. dets mange hellig- og mærkedage. Halloween, Black Friday, Cyber Monday – for ikke at tale om hele juletiden. Så at 2021’s efterår lader til at skrue endnu mere op for forbruget, understreger kun, hvor vigtigt det er at være klar.

Vi giver dig her et hurtigt overblik over nogle af de ting, som kan hjælpe dig med på turen mod e-handelsvækst:

Optimering af din virksomheds e-handel

1. Hav styr på din PPC. Pay Per Click-annoncer er især populære at anvende omkring store shopping-dage, da de kan skræddersyes til at målrette meget bestemte grupper og søgninger. Hvad end det drejer sig om Google Ads eller annoncering på de sociale medier, bidrager PPC til at skabe en større digital synlighed for din webshop.

2. Præsenter en funktionel og overskuelig hjemmeside. Dit website er alfa-omega i den digitale shoppings verden. Der findes mange gode redskaber til at hjælpe dig med at optimere din webshop. Du kan med fordel bl.a. benytte dig af Google’s Core Web Vitals, som måler dit websites loading hastighed, interaktivitet og visuelle stabilitet.

3. Udnyt sociale medier. De er utvivlsomt nogle af de nyttigste platforme til digital marketing af din webshop. De tilbyder desuden et væld af nyttige funktioner og muliggør brandforstærkende koncepter som Live Auktioner. Tilstedeværelse på de sociale medier er i dag nøglen til succesfuld markedsføring online.

4. Hold fast i dine kunder med e-mails. De er langt fra forældede og er stadig én af de mest effektive måder at holde fast i sine kunder på. Nyhedsbreve, tilbudsaviser, skræddersyede fordele til modtagere – der er mange muligheder gemt i den digitale indbakke.

5. SEO, SEO, SEO. Søgemaskineoptimering er helt og aldeles nødvendigt, hvis du vil have nye potentielle kunder til at finde din webshop, når de foretager en Google-søgning. SEO kan dog være en større jungle at navigere rundt i. Hos Generaxion har vi dygtige SEO-specialister, som står klar til at hjælpe dig med at optimere dine SEO-resultater.

Bliv klar til efteråret med OP’N by Generaxion

Få det fulde overblik over din synlighed online samlet på ét fælles dashboard. Helt gratis. Helt uforpligtende. Så er du sikker på, at din webshop er klar til 2021’s sidste kvartal.

Med OP’N har vi udviklet et nyt digitalt redskab, hvor du kan logge ind og se besøg på din hjemmeside, antal henvendelser, følge dine placeringer på Google, sammenligne din forretning med andre i branchen og mere. Det giver dig en tydeligere idé om, hvordan det går for din forretning – og om det er på tide med en ny strategi.

Læs mere om OP’N her