Google Ads praktikant

Annoncering på Google

Er du også fascineret af de enorme muligheder online annoncering giver virksomheder? Og gibber det i dig for at prøve kræfter med kampagner, analysere rapporter og skabe gode resultater for virksomheder? Ja, så er du allerede godt klædt på til at blive den næste praktikant i vores Google Ads afdeling.

Om arbejdet

I Google Ads skaber vi kort sagt annoncer for vores kunder, som giver trafik til deres website. Vi opdaterer, optimerer og tilpasser løbende, så resultaterne altid er så gode som overhovedet muligt. Og så sparrer vi naturligvis med kunderne omkring deres digitale strategi.

Din nye bedste ven bliver Google Analytics, og med sparring fra dine specialistkollegaer får du kompetencer indenfor både annoncetekster, afrapportering, analyser og kampagnestruktur.

Om dig

Da du vil blive tildelt en perfekt mængde ansvar og helt sikkert også kommer til at have kundekontakt, er du nødt til at være servicemindet og god til at snakke med kunder. Du bliver nemlig deres go-to-person, når det kommer til deres online forretning. Selvfølgelig i tæt samarbejde med din mentor.

Vi forventer ikke, at du kan det hele i forvejen – så længe du har lysten til at udvikle dig og lære en hel masse. Og så skal du ellers bidrage til den gode stemning i afdelingen, som vi sætter umådelig stor pris på.

Praktikant hos Generaxion?  

Rammer vi plet i forhold til arbejdsopgaver, du vil elske at prøve kræfter med? Hvis svaret er ja og du synes, vi virker som et sted for dig – så er du garanteret også noget for os!  

Send fluks en ansøgning via formularen på oversigtssiden