Kalenderen: måske dit vigtigste værktøj

I en tid med AI og den 15. iPhone i rækken, kan noget så genkendeligt som en kalender næsten virke banalt. Men lad dig ikke narre: du har brug for den. Effektiviteten bag din SoMe-aktivitet er afhængig af, hvordan du timer din kommunikation – og om den er konsekvent. Det kræver planlægning. Og planlægning kræver en kalender. 

Sociale medier kommer og går, men spillereglerne lader til overordnet at forblive de samme: det handler om at skabe værdi og blive ved med at give den. Det er på sociale medier, at dine målgrupper er samlet, så det er her, du skal ramme plet. Det gør man med strategi. 

Og en del af den strategi er planlægningen.  

Godt content giver et godt image på sociale medier, men de færreste har tid til at tænke i de baner hver eneste dag. En gennemtænkt SoMe-kalender kan hjælpe dig med at holde snor i dine aktiviteter og spare ressourcer på den lange bane. En ægte win-win situation.  

Hvorfor er kalenderen en god idé? 

Den røde tråd 

Hvis du overordnet set har gjort dig tanker om den SoMe-aktivitet, du vil have i løbet af året, bliver indholdet formentligt også mere sammenhængende. Det er genkendeligheden i dit content – og dermed dit brand -, som gør din tilstedeværelse på sociale platforme stærk.

Du kan forholde dig til hele året 

Forestil dig, at du driver en B2C virksomhed, som sælger dekorationer til private hjem – og at du først kommer i tanke om Halloween, når du er over halvvejs inde i oktober. Det er nemt at glemme sæsoner og højtider i sin markedsføring, når der skal fyres krudt af på det daglige arbejde. Kalenderen hjælper dig med at huske det.  

Det er ganske enkelt nemmere 

Det vil altid gøre marketing nemmere at tænke strategisk og planlægge forud. Det giver dig bedre tid til at få tingene gjort på en ordentlig måde, så du får lidt mere luft i hverdagen. Som Dale Carnegie sagde engang: ”en times planlægning kan spare ti timers arbejde”.  

Hvordan laver man den så?

Vi har samlet en række observationer og tips fra vores eksperter, som kan hjælpe dig med at udtænkte og bygge din SoMe-kalender.    

SoMe-kalenderen som et led i marketingstrategien  

Virksomhedens vision, strategi og forretningsmål fungerer som guidelines for kommunikationen og markedsføringen. Indholdet til sociale medier bør ikke være en undtagelse: al kommunikation bør have et formål og mål.  

Målene påvirker valgene for hvem, hvilken slags, på hvilken kanal og hvor ofte indhold udgives, uanset om det er betalt markedsføring, kommunikation til nuværende kunder eller organisk indhold på sociale medier.  

Husk at ”oversætte” dine primære mål til nogle, som passer ind i SoMe-universet. Hvis du f.eks. bestræber dig på at styrke brandloyalitet, kan målet for dine Facebookopslag sagtens være ”at underholde” – det bygger nemlig også loyalitet.  

Den passende fremgangsmåde  

Godt håndværk kommer af godt værktøj. Langt hen ad vejen, i hvert fald. 

Der findes et stort udvalg af forskellige templates, applikationer og værktøjer til SoMe-kalendere online, og en stor del af dem er gratis. Det er i teorien ikke vigtigt, hvilke af disse ting, du vælger at bruge. Vigtigst er det, at kalenderen eksisterer, giver dig det nødvendige overblik og at den bliver brugt aktivt – med ekstra tyk streg under ”bliver brugt aktivt”.  

Det er også vigtigt, at kalenderen er lavet, så den er lettilgængelig for dem, der skal bruge den jævnligt. SoMe-kalenderen kan og bør være et separate dokument, så det forbliver let at bruge og fremstår tydeligt for content creators.  

Vælg kanaler efter din målgruppe  

Vi har sagt det før og vi siger det igen: der er mange sociale medier, din virksomhed kan være på. Hvilke kanaler din virksomhed skal være til stede på, afhænger af din målgruppe, deres måde at bruge digitale kanaler på og deres forventninger til virksomheder. Der er ingen gylden regel for, hvor mange sociale medier, der skal til. I stedet anbefaler vi, at du bestemmer din tilstedeværelse ud fra din målgruppes forventninger – og prioriterer.  

Dertil skal du også have for øje, at alle medier ikke byder op til samme form for kommunikation. Det er sjældent muligt at publicere indhold i samme form på samtlige medier, du er til stede på. Indholdet må modificeres, så det passer til den pågældende kanal og publikum.   

I kalenderen noterer du udgivelsesdatoerne, kanaler, indhold og andre ting der har relevans på en måde, der giver mening for dig. I samme omgang bør du altid forsøge at tænke over, hvordan du vurderer succesen af indhold og kanal på længere sigt.   

Hvad så med indholdet? 

Når du skal planlægge indholdet, kan du gøre processen mere overskuelig ved at inddele det i temaer.  

1.

Taktisk – f.eks. cases og salgsunderstøttende indhold, der omhandler nye produkter, services eller lign.  

2.

Branding – indhold fokuseret på dit brand, dine medarbejdere, jeres kultur og mere. 

3.

Fagligt – blog posts, infografikker og andet indhold, der styrker din virksomhed som thought leaders 

Det kan være en fordel, hvis du farvekoder dine temaer. På den måde kan du nemlig afhjælpe, at din SoMe-kommunikation ikke bliver for ensformig. Hvis for eksempel to uger i kalenderen er farvet blå, kan du hurtigt spotte, at der måske skal lidt pink eller anden farve ind i mellem.   

Du kan tage inspiration i følgende til opbygningen af din SoMe-kalender: 

  • Kampagner relateret til sæsonen 
  • Helligdage og temadage  
  • Indhold, der hjælper kunderne, som f.eks. ekspert-artikler, blogs og vejledninger
  • Kundemøder, webinarer og andre arrangementer  
  • Præsentationer af det arbejde, du udfører, og kundeoplevelser 
  • Udnyttelse af tidligere publiceret indhold – vær ikke bange for at genbruge dine mest læste artikler  
  • Sjovt og ægte indhold om din virksomheds hverdag og dine mennesker
  • Lav en række temaindlæg – gentag gerne, hvis det for eksempel ser ud til, at billeder af pelsede kontorvenner er et hit 
  • Din virksomheds vision, mission og værdier – disse har ikke kun interesse for dit eget team, men også for dine kunder. Hvad vil du gerne være kendt for?  

Ekstra tip: hold hovedet koldt, når det kommer til trends  

Trends kommer og går. Sådan er det på næsten alle områder – også på sociale medier. Selvfølgelig er det en god ide at være opdateret på, hvad der sker i SoMe-billedet og hoppe med på vognen, hvis den nyeste trend passer naturligt ind i essensen af dit brand. Der er dog ingen grund til at jagte alt nyt eller blive nervøs, hvis budgettet ikke har rum til, at du giver dig i kast med et hele. Prioriter de ting, der passer ind i dit virksomhedsbillede. Det andet kan være spild af både tid og ressourcer.   

En af de trends, der tydeligt ses i SoMe-billedet er, at luksusinfluenten er en faldende stjerne. I stedet favoriseres den relaterbare influencer – den lille såvel som store – der deler ud af sin hverdag og erfaring med produkter. Jo mere afslappet, jo bedre. Måske er det også en trend, der taler ind i din målgruppe?  

Den slags vurderinger skal du konstant lave, når nye tendenser opstår. Sammen med benyttelse af din nye SoMe-kalender kan du prioritere energi og ressourcer korrekt.  

Skal vi hjælpe dig med at lægge din SoMe-strategi?