Det er kun godt ét år siden, at begrebet opstod. Alligevel taler hele tech-branchen om det, og platformene bag det vokser hurtigere end noget, vi har set i lang tid. Vibe coding er ikke bare endnu et tech-fænomen, der flyder forbi i dit LinkedIn-feed. Det er et reelt skift i, hvem der kan bygge software – og det rykker ved noget fundamentalt i måden, vi arbejder med digitale løsninger på.
Afspil artiklen som podcast her eller på perspektivet.dk:
Fra kode til konversation
D. 6. februar 2025 skrev Andrej Karpathy – medstifter af OpenAI og tidligere AI-chef hos Tesla – et tweet, der hurtigt cirkulerede i tech-verdenen. Han beskriver, hvordan han nu lader AI’en skrive al sin kode uden at læse den igennem. Får han en fejlbesked, kopierer han den direkte ind til AI’en. Og det virker – for det meste.
Det er essensen af vibe coding: du beskriver i almindeligt sprog, hvad du vil have bygget, og en AI genererer koden for dig. Ingen syntaks, ingen programmeringslogik, ingen teknisk baggrund er nødvendig. Du sætter stadig retningen – men selve kodningsarbejdet overlader du til maskinen.
Hvorfor eksploderer
det så nu?
Hastighed er den mest oplagte drivkraft. Du kan gå fra idé til kørende prototype på minutter, ikke uger. Et internt dashboard, et analyseværktøj eller en kampagne-landing page er pludselig noget, du kan have klar samme dag, du får idéen.
Tilgængelighed er den anden store driver. En marketingmedarbejder, en projektleder eller en iværksætter kan nu skabe de løsninger, de har brug for – uden at vente på IT-afdelingen. CEO’en bag Lovable formulerer det direkte: “Det er kun én procent af verdens befolkning, der kan kode. De 99 procent andre er min målgruppe.”
Og så er der eksperimenteringsværdien. Fordi det er hurtigt og billigt at bygge prototyper, kan du teste idéer, der ellers aldrig ville have fået prioritet – og vise et proof of concept til kunder eller ledelse, inden du investerer i rigtig udvikling.
Det er ikke kun sol og sommer…
Sikkerhed er det mest alvorlige problem. I maj 2025 viste en undersøgelse, at 170 ud af 1.645 apps bygget med Lovable havde sikkerhedshuller, der betød, at persondata kunne tilgås af hvem som helst. AI genererer kode, den ikke nødvendigvis forstår sikkerhedsmæssigt, og sætter du det i produktion uden en teknisk gennemgang, kan du ende med en løsning, der er sårbar over for selv simple angreb.
Kodekvalitet er et andet problem. En analyse af knap 500 open source-projekter fra december 2025 viste, at AI-skrevet kode indeholdt dobbelt så mange alvorlige fejl som menneske-skrevet kode – og sikkerhedssårbarheder var tre gange hyppigere. Dertil kommer teknisk gæld: hurtigt skrevet kode bliver på sigt dyrere at vedligeholde. Jo større et projekt bliver, desto sværere er det at styre med naturligt sprog alene. Konteksten vokser, mønstrene bliver inkonsistente, og du ender med en kodebase, ingen rigtig forstår.
Bundlinjen er klar: vibe coding er fantastisk til prototyper og eksperimenter. Men send det aldrig i produktion – særligt ikke, hvis det håndterer persondata – uden at en erfaren udvikler har kigget det igennem.
Platformene: hvad er der at vælge imellem?
Markedet er allerede overraskende modent og kan deles i to kategorier.
Til dig uden teknisk baggrund er Lovable, Henosia og Bolt.new de mest oplagte startpunkter. Lovable har en af de vildeste væksthistorier i europæisk tech: fra én million til hundrede millioner dollars i omsætning på otte måneder og en valuering på 6,6 milliarder dollars. Du beskriver det, du vil bygge, og Lovable leverer – frontend, backend og database. Bolt.new kører direkte i browseren og er den hurtigste vej fra idé til noget, du kan vise andre. Google AI Studio er et gratis alternativ i Googles univers, hvor du kan deploye direkte til cloud med ét klik.
Til dig med lidt teknisk erfaring er Claude Code eller Cursor de mest udbredte valg. Cursor er en kode-editor med AI bygget direkte ind, brugt af syv millioner udviklere globalt. Den typiske arbejdsgang er at starte i Lovable, Henosia eller Bolt og flytte projektet over i Cursor, når det skal blive seriøst. Claude Code og OpenAIs Codex er mere avancerede engineering-agenter, primært relevante for egentlige udviklingsteams.
Hvad betyder det for dig som marketingperson?
Som marketingansvarlig kan du bruge vibe coding til at bygge dashboards og rapporteringsværktøjer skræddersyet til præcis de data, du har brug for – uden at vente på IT. Du kan teste landing pages til kampagner, inden du investerer i rigtig udvikling, og bygge interne automatiseringsværktøjer, der sparer dit team for gentagne manuelle opgaver.
Og måske mindst åbenlyst, men faktisk meget værdifuldt: vibe coding gør det lettere at kommunikere med udviklere. En kørende prototype er langt mere præcis end et Word-dokument eller en wireframe.
Men husk, at GDPR gælder uanset, om koden er skrevet af et menneske eller en AI – håndterer din løsning persondata, kræver det en sikkerhedsgennemgang.
Vibe coding er allerede ved at blive forældet
Det interessante er, at manden, der opfandt udtrykket, allerede er videre. I februar 2026 introducerede Karpathy begrebet “agentic engineering” og argumenterede for, at den nye standard er, at professionelle slet ikke skriver kode størstedelen af tiden – de orkestrerer AI-agenter og holder øje med kvaliteten som ingeniører frem for håndværkere.
Det handler ikke om at prompte blindt og acceptere al output. Det handler om at styre AI med faglig indsigt og sikre, at resultatet holder den kvalitet, man forventer.
Uanset hvad man kalder det, er retningen tydelig: barrieren for at bygge software falder. Det åbner døre for nye arbejdsformer og nye måder at løse konkrete udfordringer på – også i marketing. Begrebet er kun ét år gammelt. Se bare, hvad der er sket siden.
