Bliv software- og webudvikler på én dag med vibe coding
Tænk hvis du kunne bygge software og websites uden at skrive en eneste linje kode? Det er præcis det, vibe coding kan.
I denne episode dykker jeg ned i, hvad vibe coding egentlig er, hvorfor det eksploderer i popularitet, og hvilke platforme du skal kende – fra svenske Lovable til Googles gratis AI Studio.
Jeg kommer også ind på de reelle sikkerhedsrisici og ulemperne, som LinkedIn-opslagene sjældent nævner.
Og så kigger jeg på, hvad der kommer efter vibe coding (spoiler: det er her allerede).
Lyt med nu og hør hvordan du kan gøre dig selv til udvikler på under én dag:
Eller afspil episoden lige her:
Speak og produktion:
Tobias Thaastrup-Leth
Alle episoder:
Vibe coding kan gøre dig til software- og webudvikler på én dag
I februar 2025 skrev Andrej Karpathy – medstifter af OpenAI og tidligere AI-chef hos Tesla – et tweet, der ændrede måden, vi tænker på softwareudvikling. Han beskrev en ny tilgang, han kaldte “vibe coding”: at give AI’en frie tøjler til at skrive al koden, acceptere outputtet uden at læse det igennem, og kopiere fejlbeskeder direkte ind til AI’en uden forklaring.
Inden udgangen af 2025 var “vibe coding” desuden kåret som årets ord af Collins English Dictionary. Det siger noget om, hvor hurtigt et enkelt tweet kan blive til et globalt fænomen.
Hvad er vibe coding?
Vibe coding er en måde at bygge software og websites på, hvor du beskriver, hvad du vil have, i almindeligt sprog – og så genererer en AI koden for dig. Du koder ikke selv i traditionel forstand. Du styrer AI’en med naturligt sprog, og AI’en skriver koden.
Tænk på det som forskellen på selv at tegne et hus fra bunden kontra at beskrive til en arkitekt, hvad du gerne vil have. Du bestemmer stadig retningen – men du tegner ikke linje for linje selv.
Det er en forlængelse af noget, Karpathy allerede sagde i 2023: at “det hotteste nye programmeringssprog er engelsk.” Pointen var, at AI var ved at blive så god, at du ikke behøvede at lære specifikke kodesprog – du kunne bare beskrive, hvad du ville have.
Fordelene er reelle
Der er gode grunde til, at vibe coding er eksploderet i popularitet.
Hastighed er den mest oplagte. Du kan gå fra idé til en kørende prototype på minutter, ikke uger. Har du en idé til et internt dashboard eller et simpelt analyseværktøj, kan du have noget kørende samme dag.
Tilgængelighed er en anden central fordel. Vibe coding åbner op for, at folk uden teknisk baggrund kan kode. En marketingmedarbejder, en iværksætter eller en produktchef kan bygge de ting, de har brug for – uden at vente på, at en udvikler har tid. Y Combinator – verdens mest kendte startup-accelerator – rapporterede i marts 2025, at 25 procent af startups i deres seneste batch havde kodebaser, der var 95 procent AI-genereret.
Eksperimentering er også blevet meget nemmere. Fordi det er så hurtigt og billigt at bygge prototyper, kan du teste idéer, du ellers aldrig ville have prioriteret. Du kan lave et proof of concept og vise det til kunder eller ledelse, inden du investerer i rigtig udvikling.
Og så er der personalisering. Det er nu muligt at bygge software, der er skræddersyet til netop dine behov. Systemer, der før ville have krævet avancerede regneark eller en udvikler, kan nu laves direkte med et par prompts.
Ulemperne er også reelle
Vibe coding kommer med alvorlige udfordringer, der fortjener mere opmærksomhed end de typisk får i de begejstrede LinkedIn-opslag.
Sikkerhed er det mest presserende problem. I maj 2025 viste en undersøgelse, at 170 ud af 1.645 apps bygget med platformen Lovable havde sikkerhedshuller, der betød, at persondata kunne tilgås af hvem som helst. AI genererer kode, den ikke nødvendigvis forstår sikkerhedsmæssigt – og uden en gennemgang risikerer du at udgive noget, der er sårbart over for selv simple angreb.
Teknisk gæld er en anden reel udfordring. Kode, der er skrevet hurtigt og upræcist, bliver på sigt dyrere at vedligeholde og udbygge. En analyse fra CodeRabbit i december 2025 af knap 500 open source-projekter fandt, at AI-skrevet kode indeholdt ca. dobbelt så mange alvorlige fejl som menneske-skrevet kode, og sikkerhedssårbarheder var ca. tre gange hyppigere.
Det er også ironisk, at vibe coding kan gøre erfarne udviklere langsommere. En undersøgelse fra juli 2025 viste, at erfarne udviklere, der brugte AI-værktøjer, tog 19 procent længere tid på komplekse opgaver – selv om de selv vurderede, at de var 20 procent hurtigere.
Endelig skalerer det dårligt. Jo større et projekt bliver, jo sværere er det at styre. Mange erfarne brugere rapporterer, at AI’en producerer dårligere kode jo længere inde i et projekt man kommer. Konteksten vokser, mønstrene bliver inkonsistente, og man ender med en kodebase, ingen rigtigt forstår.
Konklusionen er klar: vibe coding er fantastisk til prototyper og eksperimenter, men bør aldrig sættes i produktion uden at en erfaren udvikler har kigget det igennem.
De vigtigste platforme
Markedet for vibe coding-platforme er eksploderet. Her er et overblik over de mest relevante.
Lovable er Europas eget stjerneeksempel. Den stockholmbaserede startup gik fra én million til hundrede millioner dollars i omsætning på bare otte måneder – hurtigere end OpenAI og Cursor. I december 2025 rejste de 330 millioner dollars ved en værdisætning på 6,6 milliarder dollars. Platformen er designet til ikke-tekniske brugere og bygger komplette apps med frontend, backend og database ud fra tekstbeskrivelser. Mere end 10.000 nye europæiske virksomheder startede i 2025 med at bygge deres produkt på Lovable.
Bolt.new kører direkte i browseren uden installation eller setup. Du beskriver, hvad du vil, og kan have et live website inden for få minutter. Det er den hurtigste vej fra idé til noget, du kan vise andre – særligt godt til simple prototyper og landing pages. Gratis at starte, og første betalte pakke koster ca. 200 kr. om måneden.
Manus AI er anderledes end de øvrige. Det er ikke primært et coding-værktøj, men en fuldt autonom AI-agent, der kan håndtere komplekse opgaver fra start til slut – og fortsætte arbejdet, selv om du lukker din browser og går offline. Manus blev opkøbt af Meta i 2025 og peger mod, hvad fremtiden kan byde på: AI-systemer, der selvstændigt udfører hele arbejdsflows.
Til udviklere – med AI som samarbejdspartner:
Claude Code fra Anthropic er et agentic kodningsværktøj, der kører i terminalen eller i en kode-editor. Det kan læse hele kodebaser, planlægge komplekse ændringer og debugge kode selvstændigt over timelangs sessioner. Det er flittigt brugt hos udviklere hos både Microsoft og Google. I januar 2026 lancerede Anthropic også Cowork – en grafisk version rettet mod ikke-tekniske brugere.
OpenAI Codex er en skybaseret software engineering-agent, der kan arbejde på mange opgaver parallelt. Det kører i et isoleret miljø i skyen og er tilgængeligt via ChatGPT for Pro, Business og Enterprise-brugere. Codex er designet til at fungere som en ekstra kollega på et eksisterende udviklingsteam – ikke som et begynderværktøj.
Cursor er en kode-editor med AI bygget direkte ind i flowet. Firmaet bag nåede en værdisætning på næsten 10 milliarder dollars i 2025 og har ca. 7 millioner brugere globalt. Den typiske arbejdsgang er at prototypen laves i Lovable eller Bolt, og projektet flyttes til Cursor, når det skal blive seriøst.
Google AI Studio er Googles gratis svar på browser-baseret vibe coding, drevet af Gemini-modellerne. Du kan gå fra idé til en live web-app med ét prompt og deploye direkte til Googles cloud med ét klik. Firebase Studio er det næste skridt, når projektet kræver rigtig backend med database, brugerlogin og skalerbar hosting. Begge er gratis at starte på.
Hvad betyder det for marketing?
Vibe coding er ikke kun relevant for udviklere. For marketingprofessionelle åbner det konkrete muligheder:
Det er nu muligt at bygge skræddersyede dashboards og rapporteringsværktøjer uden at vente på IT-afdelingen. Hurtige landing pages til kampagner kan testes, inden der investeres i rigtig udvikling. Interne automatiseringsværktøjer kan spare tid på gentagne manuelle opgaver. Og måske vigtigst: en kørende prototype er langt nemmere at kommunikere til udviklere end et Word-dokument eller en wireframe.
Det vigtige forbehold er dog sikkerheden. Intet bør sættes i produktion uden en teknisk gennemgang. Håndterer løsningen persondata, kræver det en GDPR-vurdering. Lovgivningen gælder uanset, om koden er skrevet af et menneske eller en AI.
Hvad kommer efter vibe coding?
Karpathy – manden der opfandt begrebet – er allerede begyndt at bevæge sig videre. I februar 2026 introducerede han et nyt udtryk: “agentic engineering”. Hans pointe er, at AI-modellerne nu er så gode, at vibe coding som begreb er ved at blive forældet. Den nye standard er, at professionelle slet ikke skriver kode 99 procent af tiden – de orkestrerer AI-agenter, der gør det, og fungerer som ingeniørmæssigt kvalitetstjek på outputtet.
Potentialet er enormt. Som Lovables CEO formulerer det: kun én procent af verdens befolkning kan kode. De øvrige 99 procent er markedet.
Ikke alle er dog enige om, at retningen er uproblematisk. Erfarne softwareingeniører beskriver vibe-kodede projekter som “development hell” – AI-genereret kode kan være svær at vedligeholde og fejlsøge i, når projekterne vokser.
Kom i gang nu
Vibe coding er ikke et buzzword, der forsvinder igen. Det er et reelt skift i, hvordan software bliver bygget – og det er sket på under et år.
Det bedste udgangspunkt er at eksperimentere. Opret en konto på Lovable.dev eller Google AI Studio, og byg noget, du selv har brug for i din hverdag. Det kræver ingen teknisk baggrund – blot en klar idé om, hvad du vil have løst. God fornøjelse!
Alle episoder:
Speak og produktion:
Tobias Thaastrup-Leth
