Livingstone Safari

What we did: Digital Strategi, Film, Google Ads, SoMe Ads, Website

360 graders markedsføring

Hvordan laver man markedsføring, som yder en safarirejse retfærdighed? Det er det spørgsmål, som stod i centrum, da Generaxion indgik et samarbejde med Livingstone Safari.

I højsædet var deres dybdegående viden om det afrikanske kontinent og mange års erfaring med at planlægge unikke safarirejser. Derfor handlede det for Danmarks ældste safaribureau om at kunne få det budskab udbredt igennem digitale marketingtiltag.

Udover en skarp hjemmeside, som stilfuldt kunne præsentere Livingstone Safaris ydelser og værdier, kom der derfor også hurtigt skræddersyede Google Ads ind over, efterfulgt af Facebook Ads og grundigt SEO-arbejde. Målet var, kort sagt, 360 graders markedsføring: synergi mellem markedsføring på flere niveauer.

At visualisere den unikke oplevelse

Selv med både annoncer og SEO, vidste Livingstone Safari, at deres markedsføringspotentiale var endnu større.

Deres safarirejser skulle præsenteres i et format, som kunne vise den oplevelsesrige del af deres ydelser. Selve rejsen. Derfor blev næste skridt at lave en gennemført brandfilm.

Brandfilmen skulle vise de sider af safarirejsen, en annonce ikke kunne. Stemningerne, farverne og den eksotiske følelse af at komme helt tæt på den afrikanske natur. For som Karen Blixen og Livingstone Safari selv siger: safari er som at have champagne i blodet.

Afrikanske panoramaer og close-ups af majestætiske dyr udgør utvivlsomt smukke motiver til en brandfilm – det handler bare om at få de videoklip. Livingstone Safari havde heldigvis en løsning klar ved hånden, da de allerede havde et bibliotek af skarpe optagelser fra deres mange safarirejser.

Igennem en kombination af eksisterende materiale og skræddersyet redigeringsarbejde, fik vi derfor skabt en brandfilm til Livingstone Safari, som fangede kernen ved deres safarirejser: stemningen. Med klip som elegant springer fra supertotale skud af turkisblå laguner, til helt tætte kig på elefanter, geparder og flodheste.

Marketing baseret på værdier og ambitioner

Med annoncer, SEO og nu en skræddersyet brandfilm, stod Livingstone Safari stærkt i deres marketing. Med tiltag, som alle var baseret på virksomhedens potentiale, samt egne ønsker og ambitioner.

Samarbejdet med Livingstone Safari vidner om, at effektiv marketing ikke findes som opskrift. Det skabes igennem forståelse for den enkelte virksomhed, deres ønsker og behov, og de værdier, der ligger bag deres arbejde. Det er dialogen, som lægger grund for strategien.

Vi havde og har stadig en helt klar idé om, hvor vi vil hen med vores markedsføring. Niclas Jeppesen, vores rådgiver, og Kristian Førland-Larsen har fra starten sat sig grundigt ind i os som virksomhed og de visioner, vi havde ift. både budskaber og målgrupper. Det har været med til at skabe en strategi, som står helt i tråd med vores ydelser og værdier.

Carsten Mejlgaard, Direktør (Livingstone Safari)

Skal vi skabe din digitale strategi?

Succesfuld marketing handler ikke længere om blot at være til stede online. Hvis man vil skille sig ud fra mængden, handler det om at skabe et velovervejet samspil mellem alle sine markedsføringstiltag.

Det kalder vi digital strategi. Og det vil vi rigtig gerne hjælpe din virksomhed med.

Lad os snakke

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.